Udtagning af gødningsprøver

Laboratoriet har ikke behov for mere end 20 gram gødning ved en almindelig test for strongylider (svarende til ca en golfbold). Ved udvidet tests skal der bruges yderligere 50 gram (svarende til en lille knytnæve).

Udtag derfor kun 1-2 friske gødningsknolde fra hestepæren. Gødningen skal helst være uden strøelse. Prøven pakkes i en pose og trykkes fri af luft inden den lukkes.

Skriv hestens navn og alder, samt ejers navn og telefonnummer på posen med en vandfast pen. Opbevar prøven mørkt og køligt. Prøven skal helst ikke være mere end 24 timer gammel.

Prøven kan afleveres på Farupvej 14, 6760 Ribe - mellem kl 8-16 mandag til torsdag. Alm strongylide test laver vi selv i eget laboratorium, hvor prøver der skal testes for bændelorm og/eller blodorm sendes til eksternt laboratorie.


Priser på gødningsprøver:
- Alm. strongylide test: 101,85 kr eksklusiv moms.

- Analyse for bændelorm ekstra sensitiv (ink strongylide test): 186,72 kr eksklusiv moms.

- Ormelarvedyrkning (blodorm): 186,72 kr eksklusiv moms.


Herudover porto/forsendelse til laboratoriet.


Ved yderligere spørgsmål kan du kontakte op på tlf: +45 40 28 10 61