Symptomer på forfangenhed:

• Kort, stiv stikkende gang. Vil helst ikke gå.

• Ligger meget, svært ved at rejse sig. Skifter vægten fra ben til ben. Strækker forbenene ud foran sig.

• Varme hove.

• Forstærket pulsation på piberne.

• Øm for visitering af hoven.

Årsager til forfangenhed:

• Alvorlige infektionssygdomme, f.eks. som følge af tilbageholdt efterbyrd, virusinfektioner mm.

• Mekanisk beskadigelse, f.eks. længere galop på hårdt underlag.

• Overbelastning f.eks. ved aflastning af ét ben og tilsvarende mere støtte på det ”raske ben”, som herved overbelastes.

• Langtidsvirkende binyrebarkhormon.

• Stofskiftelidelser: Cushing (PPID) og Equint Metabolisk Syndrom (EMS).

• Foderskift, for meget kraftfoder eller for meget græs.

• Overvægt er forstærkende faktor.

Græssets indhold af fruktan:

Sukkerstoffet fruktan kan ikke fordøjes i tyndtarmen, men fortsætter til stortarmen og forgæres, hvorved der kort sagt dannes skadelige kemiske forbindelser og endotoxiner, som passerer over tarmvæggen til blodbanen og ender i hovene, hvor den ødelæggende proces i lamellerne starter.
Sollys medfører via fotosyntesen produktion af sucrose, som græsset bruger til at vokse. Når græsset ikke vokser så meget, omdannes sucrosen til fruktan, som ophobes. Højst koncentration af fruktan, forekommer, når solen skinner ved lave temperaturer, da græsset ikke vokser så meget ved lavere temperaturer. Der er altså mindst fruktan i græsset, når der er varmt og overskyet.
Der er meget mere fruktan i stængler end i blade (obs græsmark lige efter et slæt hø) samt uplejede folde, hvor græsset er højt og vissent i forhold til en velholdt græsmark holdt i aktiv vækst ved græsning eller regelmæssig slæt.
Den samlede mængde af sukkerstof i græsset, mængden af græs og hestens følsomhed over for sukkerstofferne er afgørende for udvikling af forfangenhed.

• Undgå græsning, når solen skinner ved lave temperaturer.

• Forår og efterår: Duggen bør være væk, og temperaturen over 11 grader, når heste og ponyer med tendens til forfangenhed lukkes på græs.

• Sommer: temperaturen er høj, og planterne er i blomst og sætter frø, hvormed energiforbruget er højt. Hestene kan bedst tåle græsning efter solnedgang, hvor sukkerproduktionen er gået i stå. Efter de tidlige morgentimer stiger produktionen igen.

• Gærtilskud eller mælkesyrebakterier styrker tarmbakterierne.

• Begræns mængden af stivelse (korn, kornprodukter) i hestens foder. Stivelse belaster stortarmen medførende øget forgæring.

• Hø kan iblødsættes i lunkent vand i ½-1 time. Skulle angiveligt trække nogle af sukkerstofferne ud af høet.

• Husk vitaminer og mineraler til heste, som er nøjsomme eller skal slanke sig og derfor ikke får særligt meget foder. Hvis man giver ”en sjat foder for vitaminerne og mineralernes skyld”, får hesten tilsvarende kun ”en sjat” vitaminer og mineraler. Disse skal tildeles i forhold til hestens vægt og kan købes som rene tilskud i form af pulver eller godbidslignende piller, så man ved, hesten får, hvad den skal have.

• Lamiguard: fodertilskud, som styrker hovens lameller. Anvendes forebyggende og behandlende.

• Afkøling af hovene.

• Dyrlæge – hesten skal have smertestillende/antiinflammatorisk medicin.

• Boksro på blødt underlag (sand ideelt) i mindst 1 uge

• Derefter helst sandfold i 4-6 uger (alternativt en jordfold helt uden græs)

• Langsom genoptræning efter tidligst 4 uger

• Kun halm og vand første døgn, derefter langsom optrapning til normal hø-ration i løbet af en uge

• Roepiller, ekstra vitamintilskud og gærkultur anbefales.

• Frøgræshalm kan også erstatte noget af hørationen.

• Ingen havre, æbler eller gulerødder. Hvis der skal gives kraftfoder igen, anbefales special-musli til forfangne heste. Gulerødder bedre end æbler når hesten er over det akutte stadie, men helst kun som godbidder.

• Intet græs (heller ikke nedbidt græsfold – nedbidt græs indeholder masser af fruktan, da der er mere fruktan i stænglerne end i bladene) i 3-6 uger. Hvis hesten er slank kan den trappes langsomt op til græsning efter 3-4 uger. Tykke heste skal først slankes. Græsning bør kun tillades når der er mere end 11 grader (som regel fra middagstid).

• Korrigerende beskæring og evt. skoning, når hesten er ovre det akutte stadium.

Kilde: Den store foderbog, Nanna Luthersson.