EOTRH - Equine Odontoclastic Tooth Resorption and hypercementosis

EOTRH er en tandlidelse, der rammer fortænder og i nogle tilfælde hingstetænder hos ældre heste (typisk heste over 15 år). Sygdommen angriber tandrødderne, hvor der sker en nedbrydning samtidig med, at der er en betændelsestilstand til stede. Sygdommen er smertefuld, men ofte opdages den ikke, da hesten æder normalt og uden problemer, fordi den bruger kindtænderne til at tygge med.

Symptomer:
• Rødt tandkød
• Tilbagetrukket tandkød
• Røde prikker i tandkød, der minder lidt op bumser (dette er opbrud fra betændelse i tandroden)
• Løse tænder og mellemrum mellem tænderne
• Bulet og ændret form af gummer
• Øm ved pres på tandkød eller fortænder
• Kan ikke bide gulerod/æble over med fortænder
• Periodisk inappetens og vægttab
• Hovedsky adfærd, headshaking
• Problemer under ridning.

Test din hest: Kan den bide en gulerod over med fortænderne?

Diagnose:
Diagnosen stilles på baggrund af de kliniske symptomer samt røntgen af tandrødderne. Røntgen viser hvilke fortænder og tilhørende rødder, der er angrebet.

Behandling:
På baggrund af røntgenbillederne går man ind og fjerne de tænder, der er angrebet. Ved at fjerne syge tænder så tidligt som muligt kan man undgå, at sygdommen spredes til de resterende raske tænder. Det kan sagtens lade sig gøre at fjerne alle fortænderne i både over- og undermund på en hest, hvorefter den fortsat vil kunne æde langt græs, foder og hø samt leve et langt og smertefrit liv. Mange ejere oplever, at deres hest liver op og virker gladere efter, at den har fået fjernet de syge tænder.

"Ingen tand er bedre end en syg tand"

Her ses en pony, hvor de to tænder på billedet er angrebet af EOTRH. Det har givet tilbagetrukket tandkød samt opbrud fra betændelse i roden (rød plet ved tand i undermund). Tænderne var begge løse.
Her ses en pony, hvor de to tænder på billedet er angrebet af EOTRH. Det har givet tilbagetrukket tandkød samt opbrud fra betændelse i roden (rød plet ved tand i undermund). Tænderne var begge løse.
De to tænder fra ponyen på billedet t.v. Her ses de meget deforme rødder.
De to tænder fra ponyen på billedet t.v. Her ses de meget deforme rødder.