Hvad er veterinær kiropraktik
Kiropraktik er en behandlingsmetode til at opretholde bevægeligheden I hele hestens rygsøjle. Det er en manuel terapiform, som kan bruges til mange sundhedsmæssige og præstationsmæssige problemer.
Den kiropraktiske behandling har fokus på biomekaniske dysfunktioner i rygraden og påvirker nervesystemet i hele hestens krop.
Veterinær kiropraktik erstatter ikke traditionel dyrlæge behandling, men kan bidrage med yderlige diagnostiske muligheder og behandling af biomekaniske problemer.
Hestens rygrad er en kompleks struktur bestående af knogler, ligamenter, muskler og nerver. Der er ialt ca. 200 led i hestens rygrad. Mange af hestens muskler hæfter på rygraden og selvom hvert enkelt lille led kun bevæger sig ganske lidt er ryggen og nakken som helhed meget fleksibel.
Hvis et eller flere led i rygsøjlen er låst, kan nerver og muskulatur i det pågældende område ikke arbejde korrekt. Kiropraktik er en manuel behandlingsform, hvor forskubbede og låste led manipuleres på plads, for derved at opretholde fuld fleksibilitet og bevægelighed i hele ryggen.
Hvis ikke denne fleksibilitet opretholdes kan hesten ikke bevæge sig korrekt og derfor ikke præstere optimalt.