Bedøvelse til klipning og smed
Mange heste er så urolige, når de skal klippes eller have smed, at de er til fare for sig selv og deres omgivelser. Derfor kan det være nødvendigt at bedøve hesten.
Det er ikke tilladt at udlevere bedøvelsesmidler til hesteejeren til disse formål. Dyrlægen skal derfor komme og give hesten en indsprøjtning med bedøvelse. I visse tilfælde er det nødvendigt, at dyrlægen bliver hos hesten under klipningen, eller når smeden arbejder, for at kunne supplere med yderligere bedøvelse.
Det er vigtigt, at man forholder sig roligt omkring en bedøvet hest. En bedøvet hest kan reagerer spontant på høje lyde og bevægelser. Husk, at en bedøvet hest kan også sparke.