Svaberprøve

Ved mistanke om infektion i livmoderen kan man f.eks. foretage en svaberprøve fra livmoderen. Dette foretages når hoppen er i brunst. Den udtagne prøve sås ud på en agarplade og sættes til dyrkning i varmeskab.

Aflæsning af mulig bakterievækst og resistensbestemmelse foretages på laboratoriet. Efterfølgende udarbejdes en behandlingsplan for hoppen. Negativt bakteriefund kan dog være falsk negativt, hvis der f.eks. har været for få bakterier tilstede til at overleve transporten. Efter evt. behandling af hoppen anbefales det, at tage en kontrolsvaberprøve i efterfølgende brunst.