Tandrasp

Hos Hestedyrlægerne Ribe går vi meget op i, at hesten har de mest optimale betingelser for at yde sit bedste. Det indebærer at hestens tænder holdes ved lige, så den kan fordøje sit foder korrekt samt at den ikke generes ved at have bid i munden.

Vi anbefaler at alle heste får en grundig mundhuleundersøgelse en gang årligt. Vi anvender altid mundspærre og lygte så vi kan undersøge hele mundhulen. På den måde opdager vi tandspidser, tandkroge, ulvetænder etc. som måtte være til gene for hesten.

Hos hestedyrlægerne Ribe råder vi over moderne elektrisk tandudstyr, hvilket medvirker til en skånsom og hurtig tand behandling af din hest.